Projekt DanseDrømme

OPEN CALL til Projekt DanseDrømme 2026

Som noget nyt i år tilbyder vi gratis WORKSHOPS 14. og 15. marts kl. 12-15 og foregår på Operaen i København. Tilmelding er nødvendig.

Efter den åbne workshop har du mulighed for at komme med i årets forestilling. Udtagelses workshop til denne finder sted d. 11. og 12. april på Operaen.

For dig der har lyst til at deltage, men er lidt i tvivl om du kan eller tør, vil et kort workshopforløb helt sikkert give dig tryghed og fjerne eventuel audition-skræk.

For at deltage har vi brug for at du sender os en mail som skal indeholde

NAVN, ADRESSE, ALDER, MOBIL, EMAIL, FOTO ….. og et par ord om dig selv og hvor du evt. går i skole eller gymnasium ell. andet.

Send til info@balcon.nu

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG

Projekt DanseDrømme er støttet af: Augustinus Fonden, Beckett Fonden, Demant Fonden, Den A.P. Møllerske Støttefond, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Louis Hansen Fonden, OAK Foundation Denmark, Ole Kirk’s Fond

Overordnede formål og visioner for Projekt Dansedrømme
Den overordnede vision for Projekt Dansedrømme er talentudvikling og at skabe og understøtte inklusion for sårbare og udsatte unge gennem en intervention baseret på høj kunstnerisk kvalitet og faglighed.

Baggrund for Projekt DanseDrømme
Ideen til Projekt DanseDrømme har bl.a. baggrund i Else Marie Westers 30 års professionelle, psykoterapeutiske arbejde med unge og voksne på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, RHP, hvor erfaringen med tydelighed har vist, at understøttelse af den unges kreative sider er vigtig og kan være værdifuld for den personlige udvikling fremover. 

Som initiativtagere til projektet er Else Marie Westers og Anette Abildgaards kompetencer forenet, hvor den sociale del går hånd i hånd med den kunstneriske del af høj kvalitet.: Else Maries Westers baggrund som psykoterapeut og socialrådgiver danner baggrund for bl.a. fastholdelse af de unge i projektperioden – og Anette Abildgaards baggrund som danser og koreograf er fundament for den kunstneriske ledelse og høje kunstneriske kvalitet.

Den tyske koreograf Pina Bausch’s dokumentar ‘Tanzteaume’ , hvor koreografien er fra ‘Kontakt Hof’, har været væsentlig inspiration til projektideen..

https://www.facebook.com/watch/?v=292250237214599