Kroppen vågner på stolen

Om lidt skal I se en film, der handler om at finde på bevægelser undervejs –  altså at improvisere. Der er den pudsige lille ting ved improvisationen i filmen, at den foregår på en stol. 

I skal altså også sidde på en stol, mens I bevæger jer og opdager, hvordan I kan bruge alle dele af kroppen til at danse med. Både de store, fx benene, og de små, fx fingrene. 

Formålet med denne øvelse er, at I får en tryg og rolig start på jeres arbejde med improvisation. Undervejs i øvelsen skal I mærke kroppen, prøve små bevægelser og opdage, at dans ikke behøver at begynde med store trin eller svære bevægelser.

Sæt jer på hver jeres stol med lidt afstand til hinanden.

I skal sidde med tilpas afstand til at I kan strække armene ud til siden og benene frem –  uden at ramme andre. 

Jeres lærer nævner nu forskellige dele af kroppen én ad gangen.

Når jeres lærer nævner en kropsdel, skal I prøve at bevæge den på jeres egen måde.

Det kan fx være:

  • fingre
  • hænder
  • albuer
  • skuldre
  • hoved
  • ryg
  • fødder
  • knæ
  • blik

Nu er det tid til, at I skal møde Vidar. Ud over at være danseinstruktør, er Vidar nemlig også med i flere af de videoer, som I skal arbejde med, så længe I har fokus på dans i undervisningen. 

Bevæg dig tre gange.

Prøv derefter at ændre den på tre måder:

  1. Gør bevægelsen større.
  2. Gør bevægelsen langsommere.
  3. Gør bevægelsen, som om den har en bestemt følelse, fx mod, uro, glæde eller ro.

Gå nu sammen to og to. Når jeres lærer tænder videoen, så skal I sidde klar på jeres stole og gøre, som Vidar siger. 

Bliv siddende på stolen.

Tænk tilbage på improvisationen fra filmen.

Vælg hver især én bevægelse, I kan huske.

Det kan være:

  • en bevægelse med armen
  • en bevægelse med hovedet
  • en bevægelse med fødderne
  • en bevægelse med ryggen
  • en måde at bruge blikket på
  • en lille frysposition
  • en bevægelse, der føltes sjov, mærkelig eller spændende